| Musik | Danse | Scenen | Rejser | Hall of Fame | Country Life | Nyheder | Links | Country World |
USA
Old-Time og Hillbilly
Cowboy sangere
Bluegrass
Nashville
Outlaw
New/Trad. Country
Country rock
Alernativ
Posthum berømmelse
Countrystjerner
Willie Nelson

Willie Nelson
f. 30.04.1933 i Abbott, Texas, USA.

Willie Nelson

Siden midten af 1970'erne har Willie Hugh Nelson været et af de største talenter indenfor countrymuasikken, både som sanger og guitarist, bandleder, sangskriver og endog skuespiller. Willie Nelson har haft 20 nummer 1 hits og 107 singler på hitlisterne mellem 1962 og 1993. Willie Nelson voksede op i det centrale Texas og blev påvirket af mange forskellige musikalske kilder, radioshows fra Grand Ole Opry og i højere grad fra lokale Texas honky-tonk musikere, bl.a. Ernest Tubb, samt Bob Wills's western swing og sågar tysk-amerikanske polkabands, hvor han ofte spillede i sin ungdom.

Nelson var en kort overgang i luftvåbenet og giftede sig første gang i 1952 med Martha Mathews. I denne periode spillede han i forskellige Texasbands og arbejdede som DJ på forskellige radiostationer i Texas, Vancouver og Washington, hvor han udgav sin første plade - en udgivelse han selv sponserede. I slutningen af 1950'erne var Willie Nelson tilbage i Texas hvor han ofte optrådte på forskellige honky-tonks (ret rå værtshuse med livemusik) i omegnen af Houston. Nelson havde allerede som barn skrevet sange og i de sene 50'ere begyndte han for alvor at slå igennem som sangskriver, med sange som "Night Life" og "Family Bible".

Fra Nashville til Outlaw
 
I 1960 flyttede Willie Nelson til Nashville, hvor han mødte sangskriveren Hank Cochan, som satte ham i forbindelse med Hal Smith og hans Palmer Music publishing house. Nelson blev hurtigt en stjerne blandt sanskriverne i Nashville og sange som "Crazy" (Patsy Cline), "Funny How Time Slips Away" (Billy Walker) og "Hello Walls" (Faron Young) blev store hits for de respektive kunstnere. I 1963 giftede Nelson sig med sin 2. kone, Shirley Collie. Nelson fik sin første store pladekontrakt i 1962, med selskabet Liberty Records og samme år nåede hans to første singler - "Touch Me" og "Willingly" (duet med Shirley Collie) Country Top Ten. Fra november 1964 optrådte Willie Nelson på Grand Ole Opry, men trods adskillige pladeudgivelser for både Liberty Record og RCAvar det først i 1975 at Willie Nelson skulle nå toppen igen. Willies let synkoperede sangstil passede ikke helt til mainstream Nashville konventioner.

Efter skilsmisse fra sin 2. kone, samt brand og deraf følgende ødelæggelse af hans hus, flytte Nelson i 1970 tilbaage til Texas, hvor han allerede nød en hvis popularitet og hvis musikalske miljø, specielt omkring Austin, passede bedre til Willies frie stil. Nelson, som levede lidt af en normade tilværelse i starten af 70'erne tillage sig stilen med langt hår, øreringe og slidt cowboytøj og slog sig sammen med sin gamle ven Waylon Jennings og sammen grundlagde de hvad der senere skulle blive kendt som Outlaw genren. Willie spille i denne periode på steder hvor ungdommen kom for at høre tidens populære "Southern Rock" og formåede at samle hippier og rednecks til fredelige fester på spillestederne.

I 1973 fil Nelson kontrakt med Atlantic Records og udgav et par konceptalbums, "Shotgun Willie" og "Phases and Stages" samt gospelalbummet "The Troublemaker", som alle blev rost af anmelderne men ikke nåede større salgstal. Den 4. juli 1973 holdt Nelson den første Willie Nelson Picnic i Dripping Springs, Texas, en årligt tilbagevendende festival, som med store kunstnere fra Nashville og Texas blev kaldt "Woodstock South of the Brazos". Denne festival var yderligere med til at sætte fokus på Willie Nelsen.

The Red Headed Stranger
 
I 1975 indspillede Willie Nelson albummet "The Red Headed Stranger", hans største succes indeholdende Nelsons første nummer 1 hit single, "Blue Eyes Crying in the Rain", som ironisk nok ikke er en af Nelsons egne kompositioner, men en forrygende version af Fred Roses sang fra 1945. Albummet blev indspillet i et simpelt studie i Texas, på minimalt budget, og lederne af Columbia Records var da også utilbøjelige til at udgive den da de mente dens minimalisme måtte være en demo.

Et andet højdepunkt, ikke blot for Willie Nelson, men for Outlaw musikken generelt, var albummet "Wanted! The Outlaws", hvor RCA havde samlet Willie Nelson, Waylon Jennings og andre på et konceptalbum som blev den første country LP som nåede at få Platin (1.000.000 solgte eksemplarer) af Record Industry Association of America (RIAA). Andre hit sange som Willie Nelson indspillede med Waylon Jennings var "Good Hearted Woman" (1975) og "Mammas Don't Let Your Babies Grow Up to be Cowboys" fra 1978.

1970'erne var Willie Nelsons storhedsperiode, både hvad angår kreativitet og salg af plader. I 1977 udgav han LP'en "To Lefty From Willie", en hyldest til Lefty Frizzel og honky-tonk og pop-kollektionen "Stardust" som nåede et salg på over 4 millioner og stadig står som en af Nelsons store klassikere.

I 1970'erne og 80'erne prøvede Nelson kræfter med filmverdenen og opnåede rimelig succes i film som "The Electric Horseman" (med Robert Redford, 1979) "Honeysuckle Rose" (1980), "The Songwriter" (med Kris Kristofferson, 1984), og "Red Headed Stranger" fra 1987. Størst succes havde han dog i den mindre kendte film "Barbarosa", en western fra 1982.

Personlig modgang (skilsmisse fra 3. kone Connie Koepke, skattegæld i millionklassen, sønnens selvmord) fulgte med proffesionel nedtur i starten af 1990'erne, dog opvejet af valg til Country Music Hall of Fame i 1993.

Skrevet af: Peter Ulstrup Hansen

Kilde: Encyclopedia of Country Music (Bob Allen)

Plader man bør høre: Red Headed Stranger (Columbia, 1975), Stardust (Columbia, 1978), Across the Borderline (Columbia, 1993), The Classic Unreleased Collection (QVC/Rhino, 1995), The Essential Willie Nelson (RCA, 1995), Teatro (med Emmylou Harris) (Island Records, 1998).
 
 
> Tilbage til Outlaw Udgivet: 10-03-2005
 
Nyhedsbrev
Fede Annoncer
Det skal fejres
Slim Bryant
07-12-1908
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Copyright 2024 Country World
Login | Registrering | Kontakt | Sitemap | Powered by CMS2K | Countrymusik | Country | English
Linedance | Square dance | Country Hall of Fame | Country Life | Country kalender | Nyheder | Country World
Country World - Gunløgsgade 21, 4.tv. - 2300 København S