| Musik | Danse | Scenen | Rejser | Hall of Fame | Country Life | Nyheder | Links | Country World |
Tekster og akkorder
Country stilarter
Old Time
Hillbilly
Cowboysange
Honky-Tonk
Western Swing
Bluegrass
Nashville lyden
Outlaw
New country
Country rock
Underground
Dansk country
Interviews
Kunstnere A-Z
Country klubber
Svensk Country
Norsk country
Anmeldelser
Musik-anmeldelser
Boganmeldelser
Film-anmeldelse
Koncert-anmeldelse
Website anmeldelser
Instrumenter
Banjo
Guitar
Fiddle (violin)
Mandolin
Dobro (resonator)
Steel Guitar
Bass
Mundharpe
Andre instrumenter
Country & Western
Bluegrass

Bluegrass

En oversigt over bluegrass musikkens opståen og historie. Bluegrass er opkaldt efter Bill Monroes Blue Grass Boys og Bill Monroe kaldes da også The Father of Bluegrass, det var ham som definerede musikken og han var i høj grad medvirkende til den store popularitet og udbredelse bluegrass musikken vandt fra starten i 1938.

 
Bluegrass
 
Bluegrass er traditionel countrymusik, oprindeligt stringband lyden fra Bill Bonroe and his Blue Grass Boys, opkaldt efter Monroes hjemstat Kentucky, The Blue Grass State. Bill Monroe dannede bandet Blue Grass Boys i 1938 og ledte efter en sound som ville adskille ham fra andre stringbands i den periode. Bill Monroe havde en meget høj tenor og var en fremragende mandolinspiller.

Der er en del diskussioner om hvad der karakteriserer bluegrass, men alle bluegrass bands efterligner den originale lyd fra Blue Grass Boys i større eller mindre grad. Bluegrass kombinerer elementer fra den oprindelige mountain music, hillbilly sang, square dance fiddling, blues, gospel og de såkaldte Tin Pan Alley sange. Live optrædender indeholder, efter jazz modellen, soloer hvor hvert instrument spiller improvisationer over temaet, mens resten af bandet holder grundmelodi og rytme. Her kan også spores påvirkning fra de traditionelle fiddlin' contests.

Et bluegrass band består traditionelt af en 5 strenget banjo, spillet med tre-finger stilen, fiddle, mandolin, guitar og bass. Ofte vil der også være en dobro (resonator guitar), eller yderligere fiddler eller guitarer. Bortset fra at der oftest benyttes en el-bass er bluegrass akustisk. Bluegrass sangere synger ofte i høje toner, lindt melankolsk og med en karakteristisk næsten nasal stil også kaldet "the high lonesome sound". Vokalharmonier som duo, trio eller kvartet er også typisk og som i anden countrymusik er trykket lagt på 2. og 4. taktslag i en 4/4. Bluegrass har ofte en type synkopering hvor man ligger en anelse før beatet, hvilket skaber energi i sangene.

Bluegrass instrumenter
 
Den første besætning i Blue Grass Boys bestod af fiddle, mandolin, guitar og bass og Monroe holdt på at hans musik var koncentreret omkring fiddle og et hæsblæsende tempo. Der er dog almindelig enighed om at bluegrass lyden først opstod i 1946 efter at der var kommet banjo med. Fra 1945 til 1948 bestod Blue Grass Boys af Bill Monroe, sang og mandolin, Earl Scruggs, banjo, Lester Flatt, sang og guitar, Chubby Wise, fiddle og Joel Price (undertiden afløst af Birch Monroe) på bass. Denne besætning skabte den karakteristiske bluegrass lyd og er vel et af de bedste bluegrass bands nogensinde.

Udviklingen henimod bluegrassmusikkens karakteristiske lyd begyndte allerede i 1946 da Stanley Brothers spillede coverversioner af Monroes musik, men med deres egen autentiske mountain sound. I 1948 forlod Flatt & Scruggs Blue Grass Boys og dannede deres eget band, Foggy Mountain Boys, hvor hovedvægten blev lagt på Scruggs karateristiske banjo, samt Flatts mere bløde sangstemme.

Bluegrass fik allerede i 1950'erne og 1960'erne regionale varianter, Jimmy Martin, Red Allen og andre inddrog elementer af honky-tonk fra midtvesten. I Washington D.C. inddrog Seldom Scene og Country Gentlemen elementer af folk-pop og sydstats ballader. I Nashville blev mainstream country inddraget af Grand Ole Opry musikerne Osborne Brothers og Jim & Jesse og i Californien var Hillmen og High Country en del af lyden i f.eks. the Dillards.

Bill Monroe og den tidlige bluegrass
 
Bill Monroe kaldet ikke sin musik bluegrass, navnet er først opstået i midten af 1950'erne da Monroes musik var populær på radiostationerne og skulle adskilles fra anden country. Indtil da blev det slet og ret kaldt country eller hillbilly. I samme periode ville fans af Flatt and Scruggs gerne høre de gamle sange men da de var klar over fjendskabet med Bill Monroe råbte de på de gamle Blue Grass sange. Bluegrass er altså en forholdsvis ny stilart og det at bruge bluegrass som en generisk term for mountain musik er forkert.

Sangeren og promoteren Bill Clifton lavede 4. juli 1961 et festprogram udelukkende med bluegrass musik i Luray, Virginia, men man regner den første rigtige bluegrass festival for at være stablet på benene af Carlton Haney og folkloristen Ralph Rinzler i Fincastle, Virginia 3-5 september 1965. Idag er der flere end 600 bluegrass festivaller rundt om i USA.

En del unge musikere fik øjnene op for bluegrass i 1960'erne 0g 1970'erne, de lavede ders egen stil, newgrass, som splittede bluegrastilhængerne idet nogle mente at det var en sund fornyelse og ikke mindst at det holdt gang i interessen for bluegrass, andre mente at det var en hån mod den oprindelige bluegrass. Over tid er disse spændinger mindsket, ligesom forskellen på bluegrass og newgrass er det i takt med at de unge musikere i højere grad har taget de gamle mestre til sig og åbent erkender deres beundring for den høje tekniske standard hos musikere som Monroe og Scruggs.
 
Kvinder i bluegrass
 
I 1990'erne kom kvinderne for alvor ind i bluegrass, som hidtil var domineret af mænd og tidens mest populære bluegrass kunstner er uden sammenligning Alison Krauss. Af andre kvindelige bluegrass kunstnere kan nævnes Kathy Chiavola, Laurie Lewis, Rhonda Vincent og Lynn Morris.

Skrevet af: Peter Ulstrup Hansen

Kilde: Encyclopedia of Country Music. (Richard D. Smith)

> Tilbage til Bluegrass Udgivet: 08-04-2005
 
Nyhedsbrev
Fede Annoncer
Det skal fejres
Reba McEntire
28-03-1955
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Copyright 2024 Country World
Login | Registrering | Kontakt | Sitemap | Powered by CMS2K | Countrymusik | Country | English
Linedance | Square dance | Country Hall of Fame | Country Life | Country kalender | Nyheder | Country World
Country World - Gunløgsgade 21, 4.tv. - 2300 København S