| Musik | Danse | Scenen | Rejser | Hall of Fame | Country Life | Nyheder | Links | Country World |
Tekster og akkorder
Country stilarter
Old Time
Hillbilly
Cowboysange
Honky-Tonk
Western Swing
Bluegrass
Nashville lyden
Outlaw
New country
Country rock
Underground
Dansk country
Interviews
Kunstnere A-Z
Country klubber
Svensk Country
Norsk country
Anmeldelser
Musik-anmeldelser
Boganmeldelser
Film-anmeldelse
Koncert-anmeldelse
Website anmeldelser
Instrumenter
Banjo
Guitar
Fiddle (violin)
Mandolin
Dobro (resonator)
Steel Guitar
Bass
Mundharpe
Andre instrumenter
Country & Western
Cowboysange og cowboymusik

Cowboysange og cowboymusik

Cowboy og western musik er, med undtagelse af de virkelige cowboys, som blev populære sangere omkring år 1900, en romanticering af cowboylivet skabt i Hollywood og New York, som ikke har megen lighed med de barske vilkår de ægte cowboys levede under.

Gene Autry. Foto fra: Roughstock

Den første cowboymusik

Den amerikanske forestilling om cowboys stammer fra de store kvægture fra Texas og nordpå til markeder hvor kvæget blev solg og slagtet. I kølvandet på kvægdriverne fulgte journalister og freelance forfattere, som beskrev cowboys i romantiske vendinger og dermed skabte den idealiserede forestilling om det frie og ædle liv på prærien. Nogle cowboys sang om natten for kvæget, så de forblev rolige og var klar over at der var et menneske i nærheden, men de fleste sang for at holde frygten borte. Cowboy musik var, ligesom poesi og historiefortælling, oprindeligt underholdning beregnet for deltagerne i de store kvægture.

I det 19. århundrede var fiddle det mest populære instrument, efterfulgt af banjo, det var disse to instrumenter som belv brugt i cowboy lejrene. Guitaren og harmonikaen som cowboyinstrumenter er en opfindelse fra Hollywood.
 
Traditionelle cowboysange
 
Traditionelle cowboysange stammer fra de cowboys som drev kvæget norpå fra Texas, der findes også cowboysange af spansk/mexikansk oprindelse, Hawaiianere og indfødte indianere havde også deres sange. Typisk var en cowboy en sydstatsmand som flyttede til Texas for at arbejde, med sig havde han sine folkesange, ofte med tydelige træk fra engelsk-skotsk folkemusik, disse gamle sange fik nye cowboytekster og karakteristika fra cowboylivet.

Den ældste cowboysang er efter al sansynlighed "The Old Chrisholm Trail", en variant af den gamle engelske folkemelodi "A Dainty Duck" som kan dateres tilbage til 1640. En anden populær traditionel cowboysang, og en af de mest kendte, er "Bury Me Not on the Lone Prairie", en cowboy gendigtning af Edwin Hubbell Chapins digt "The Ocean-Buried" fra 1839. Streets of Laredo (også kendt som "The Cowboy's Lament) er en genkomposition af den gamle britiske sang "The Unfortunate Rake" som kan dateres tilbage til ihvertfald 1790. Der er mange som gennem tidens løb har krævet forfatterrettigheder til disse gamle sange, men de fleste komponisters identitet er gået tabt.

Cowboysange omkring år 1900
 
Cowboy'en N. Howars "Jack" Thorp fra New Mexico var den første kendte indsamler af cowboysange. I 1889 rejste han på hesteryg fra New Mexico til Texas og ind i indianerterritoriet og indsamlede sange fra cowboylejrene og i 1908 udgav han bogen "Songs of the Cowboys" med 23 sange og melodier, heraf flere han selv havde skrevet som "Little Joe, the Wrangler" komponeret i 1898 mens han rejste med et kvæghold fra New Mexico til Texas. Den vigtigste og mest populære bog med cowboysange, "Cowboy Songs and Other Frontier Ballads", udkom 2 år senere og sangene blev indsamlet af Texaneren John A. Lomax. Lomax samlingen blev genoptrykt i 1916 og 1938, hver gang med tilføjelser og bogen kan købes den dag idag.

Både musikken og billedet af cowboys ændredes dramatisk da Hollywood skabte sin egen version af coyboys. Den romantiske syngende cowboy blev allerede i stumfilmens dage populær og teksterne til sangene vlev vist på skærmen så publikum selv kunne synge med under forestillingerne. Da talefilmen kom i 1927, slog Hollywood sig sammen med sangskrivere fra New York's Tin Pan Alley forfattere og billedet af den romantiske cowboy var for alvor en realitet, et billede som lå langt fra det hårde liv på prærien.

De første stjerner
 
Det er umuligt at sige hvem den første cowboy eller western artist var, da der stort set ikke findes phonografoptagelser, men efter fremkomsten af 78'er plader har man mere materiale. Den første hit-cowboysang var Carl T. Sprague's version af "When the Work's All Done This Fall", optaget 5. august 1925 og solgt i mere end 900.000 eksemplarer. Første gang den blev indspillet var i august 1924 af Fiddlin' John Carson under navnet Dixie Cowboy. Sangen blev mellem 1924 og 1941 indspillet i mindst 29 forskellige versioner, hvilket gjorde den til den mest indspillede cowboysang i den periode. I 1920'erne og 30'erne var der rigtig mange cowboysangere heriblandt Vernon Dalhart, Jules Verne Allen, George Reneau, Ernest V. Stoneman, Otto Grey, Harry "Haywire Mac" McClintock, Marc Williams, Bradley Kincaid, Carson Robison, Patsy Montana og mange flere.
 
Cowboysange i radioen og på TV

Radioudsendelser spillede også en afgørende rolle for udbredelsen af cowboy musik. I 1930'erne var der hundredevis af små lokale radiostationer, hvor lokale talenter optrådte som cowboymusikere. Fra 1930'erne og op gennem 50'erne blev optagelser med cowboysangere også transmitteret fra de store radiostationer langs den mexikanske grænse.

En af genrens første store stjerner, Gene Autry, afstak kursen for Hollywoods syngende cowboys. I 1934 tog Autry og hans makker Lester "Smiley" Burnette til Hollywood for at optræde i Ken Maynards film "In Old Santa Fe" og året efter i filmen "Tumbling Tumbleweeds". Den første cowboysanger på film var Ken Maynard, men Autry var den første stjerne, som hurtigt blev efterfulgt af Dick Foran, Tex Ritter, Roy Rogers og andre.

I 1949 kom TV serien "Hopalong Cassidy" som gjrde westerntemaet populært på TV, men det ændrede ikke meget musikalsk. Enkelte temasange blev dog populære som f.eks. Johnny Western's "Paladin" og Roy and Daves sang "Happy Trails".

Efterhånden som Rock and Roll vandt frem ændredes publikums smag så der kun var en lille gruppe hardcore fans tilbage. Country and western blev til country, selvom mange kunstnere stadig iførte sig cowboyhat og andet udstyr ved optrædender. Enkelte musikere hold dog fast i westerngenren, heriblandt Marty Robbins som var den første som vandt en Grammy med en countrysang, nemlig hans egen "El Paso". I 1970'erne havde bandet Riders in the Sky en stor andel i at westernmusikken igen fandt en plads i countryverdenen.

Cowboy Poetry
 
Den årlige festival "Cowboy Poetry Gathering" i Elko, Nevada, holdt første gang i 1985, har medvirket til en genopblomstring af cowboymusikken, men den vigtigste begivenhed var da Michael Martin Murphey fik overtalt Warner Bros. til at lave en western afdelign, Warner Western, med Murpheys "Cowboy Songs" som den første udgivelse. Cowboy eller western sangere som Red Steagall, Don Edwards, The Sons of the San Joaquin og Herb Jefries sammen med cowboy poeten Waddie Mitchell fik kontrakt hos Warner Western og både nye og gamle sange blev udgivet. Murphey tiltrak yderligere publikum til hans WestFest, et årligt show afholdt i Copper Mountain, Colorado. I dag findes et hav af amatøroptagelser med cowboy og western temaer og enkelte store musikere har da også temaet oppe at vende ind i mellem.

Skrevet af: Peter Ulstrup Hansen

Kilde: Encyclopedia of Country Music. (Guy Logsdon)

> Tilbage til Cowboy sange Udgivet: 10-04-2005
 
Nyhedsbrev
Fede Annoncer
Det skal fejres
Jimmie Skinner
27-04-1909
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Copyright 2024 Country World
Login | Registrering | Kontakt | Sitemap | Powered by CMS2K | Countrymusik | Country | English
Linedance | Square dance | Country Hall of Fame | Country Life | Country kalender | Nyheder | Country World
Country World - Gunløgsgade 21, 4.tv. - 2300 København S