Fox Confessior Brings the Flood Neko Case

Fox Confessor Brings The Flood

Et godt album, som ikke bringer de store humørspredninger. Albummet er solidt produceret og behageligt at lytte til, der er ikke nogen udfordringer og et bud på et hit fra cd'en er nummeret "Hold on, Hold on". I forhold til forgængeren, Blacklisted, har Neko Case bevæget sig lidt ind mod midten og poppen.

Fox Confessor Brings The Flood bør dog stadig klassificeres som alt.country og absolut i den bedre ende til trods for de 3 hatte. Jeg havde forventet mere...

Fox Confessor Brings the Flood tracklist:

1. Margaret vs. Pauline
2. Star Witness
3. Hold On, Hold On
4. A Widow's Toast
5. That Teenage Feeling
6. Fox Confessor Brings the Flood
7. John Saw That Number  Listen Listen
8. Dirty Knife
9. Lion's Jaws  Listen Listen
10. Maybe Sparrow  Listen Listen
11. At Last
12. The Needle Has Landed  Listen Listen  

Numrene:

Margaret vs. Pauline: Et typisk Neko Case nummer som ligger i forlængelse af hendes tidligere cd'er - en stille åbning i forudsigelig stil.

Star Witness: Heller ikke et nummer som skiller sig ud fra mængden, nummeret har dog et dejligt iørefaldende omkvæd...

Hold on, Hold on: Her har vi en ren perle, et flot, smukt og spændende nummer hvor Nekos stemme og et flot guitarspil harmonerer perfekt omend lidt poppet.

A Widow's Toast: Dejligt eksperimenterende, men stadig forfalder nummeret til at blive standard.

That Teenage Feeling: Et lykkeligt venskabs/kæreste forhold i vanlig Neko Case stil, lidt melankolsk og alligevel nysgerrigt.

Fox Confessor Brings the Flood: Halvjazzet, lidt syret, dejligt og desværre noget rutinepræget, ikke meget, men da det går igen på stort set alle numre må det siges at titelnummeret følger den samlede vurdering.

John Saw That Number: Et 30'er inspireret nummer som trods den swingende stil heller ikke løfter noget.

Dirty Knife: Her finder vi den ydmyghed som klæder Neko Case så godt, Dirty Knife er insisterende og gør brug af tunge strygere på en meget overbevisendemåde ligesom koret og harmonierne på samme tid antyder overblik og kaos.

Lion's Jaw: Easy listening, dejligt som resten af cd'en, men ikke noget at skrive hjem om...

Maybe Sparrow: Igen et standard nummer, det er behageligt at lytte til, men i forhold til den power Neko Case har live, er det en kedelig affære.

At Last: Stemmen er som på alle numre i top, men jeg savner stadig udfordringer, både i melodi, harmoni og stemme.

The Needle Has Landed: Neko Case spiller her på titelnummeret en blanding af alt.country og pop, stemmen bærer igen dette nummer.

Karaktér: