| Musik | Danse | Scenen | Rejser | Hall of Fame | Country Life | Nyheder | Links | Country World |
USA
Old-Time og Hillbilly
Cowboy sangere
Bluegrass
Nashville
Outlaw
New/Trad. Country
Country rock
Alernativ
Posthum berømmelse
Countrystjerner
Hank Williams
Hank Williams
født i Mount Olive, Alabama, 17. september 1923.
Død 1. januar, 1953.
 
Hank Williams
 
Hank williams er en legende indenfor countrymusikken, han er trods sit korte og indadvendte liv en myte og har for altid sat standarden for success inden for både musikken og desværre også selvødelæggelse.
 
Hank Williams' historie
 
Hiram Williams (ved en fejl stod der Hiriam på hans fødselsattest) kom fra landet. Hans forældre var formodentlig jordbærdyrkere da han blev født og det vides at hans far, Lon, desuden arbejdede for tømmerfirmaer i omegnen af Georgiana i det sydlige Alabama. Hank blev født med en deform rygrad (spina bifida occulta), som senere fik en sørgelig indvirkning på hans liv. Hanks far, Lon, blev indlagt på Veterans Administration Hospital i 1930, da Hank var 6, og Hank så ham kun sjældent før i de tidlige 40'ere. Hanks mor, Lillie flyttede familien til Greenville og i 1937 til Montgomery, Alabama. Hanks musikalske karriere var allerede i midten af 1930'erne undervejs og han dannede den første udgave af Drifting Cowboys omkring 1938.
 
Under 2. Verdenskrig drog Hank frem og tilbage mellem Montgomery hvor han forfulgte sin musikalske karriere og Mobile, Texas, hvor han arbejdede på skibsværfter. I december 1944 giftede han sig med Audrey Mae Sheppard og efter krigen gendannede han the Drifting Cowboys og blev den største hillbilly stjerne i Montgomery. Karrieren blev dog hæmmet, dels af hans drikkeri som allerede dengang var udtalt, dels det at hans musik blev opfattet som gammeldags.
 
Hank's karrierestart
 
Musikforlæggeren og komponisten Fred Rose opfordrede Hank til at skrive sange til Molly O'Day, hvilket igen førte til at Hank Williams i december 1946 fik kontrakt med Sterling Records. Pladerne fra Williams blev vel modtaget af publikum og Hank fik chancen for at indspille for MGM Records og hans første udgivelse for dette selskab, "Move It on Over" blev et hit i 1947. Rose forsøgte at få Hank Williams væk fra Montgomery og fik ham til sidst overtalt til at deltage i det relativt nystartede radiotransmitterede show, Louisiana Hayride i Shreveport, hvortil Hank flyttede i august 1948.
 
I Shreveport begyndte Williams at spille "Lovesick Blues", en sang fra 1922 som han havde lært af enten Rex Griffin eller Emmet Miller. Sangen blev vel modtaget og han besluttede at indspille den. Sangenblev nummer 1 på country hitlisterne i 1949 og blev der i hele 16 uger. Succes'en med "Lovesick Blues" og efterfølgeren, som heller ikke var et originalt Williams nummer, "Wedding Bells" overbeviste Grand Ole Opry om at Hank skulle hyres til deres show, til trods for rygterne om hans manglende stabilitet.
 
Hank flyttede til Nashville i juni 1949 og blev en af de største stjerner indenfor countrymusikken. Herefter besluttede Hank at det måtte bære eller briste med hans egne kompositioner og efter succes'en med hans egen "Long Gone Lonesome Blues" i foråret 1950 var stort set alle hans hits egne numre.
 
Samtidig med indspildningen af "Long Gone Lonesome Blues" begyndte Hank at indspille nogle fortællende sange som blev udgivet under pseudonymet Luke the Drifter. Mange af dem havde stærke moralske undertoner, som gjorde dem uegnede til jukebox salget, som udgjorde mere end halvdelen af hans  pladesalg. Der blev aldrig gjort noget stort nummer ud af at skjule identiteten bag Luke the Drifter, det var egentlig blot et stunt som sikrede at jukebox ejerne ikke købte de forkerte plader.
 
Toppen og enden for Hank Williams
 
Hank Williams nåede toppen af sin karriere i årene 1950 og 1951. Han var en af countrymusikkens mest populære livemusikere og alle hans plader nåede toppen af hitlisterne (dog ikke hans Luke the Drifter og religiøse duetter med konen Audrey). Hans sange, som blev videreudviklet en del siden han først sendte dem til Molly O'Day, nåede gennem andre kunstnere ud til et bredere (pop) publikum, startende med "Honky Tonkin" i 1949 og med Tony Bennets version af "Cold, Cold Heart" blev Hank efterhånden anerkendt som en betydelig pop-sangskriver. Herfra stod store populærmusikere i kø for at fortolke hans numre. Guy Mitchell havde et mega hit med "I Can't Help It", og duoen Frank Laine og Jo Stafford førte "Hey Good Lokin'" ind i top ti på pop hitlisterne.
 
Hank havde forsøgt at dæmpe sit alkoholforbrug, men stress i forbindelse med karreiren, ægteskabelige problemer og en tiltagende og forkrøblende smerte fra rygraden bidrog til at drukturene igen tog til. Han blev opereret i december 1951, dog uden success. Hank opløste sit band i december 1951 men genoptog musikken med skiftende bands i marts og april 1952, hvor hans kone Audrey havde smidt ham ud hjemmefra. Efter hospilalsopholdet boede han hos Ray Price.
 
Efterhånden som året 1952 gik blev Hank mere og mere ligeglad med sit helbred og liv og i juni 1952 stoppede han karrieren. I august blev han fyret fra Grand Ole Opry. Fred Rose fik ham ind på Louisiana Hayride i september og han flyttede tilbage til Shreveport hvor han i oktober giftede sig med Jean Jones Eshliman. I mellemtiden var hans anden kæreste Bobbie Jett gravid med hans barn.
 
Hank spillede i Shreveport fra september til december 1952, mest på små barer og drikkeriet sammen med medicin var et alvorligt problem. I studiet derimod gik det fint og hans succes på plade steg i takt med at spillejobs'ne blev færre og mindre. Selv da han kun spillede på små barer i det stlige Texas lå hans sang "Jambalaya" nummer 1 på hitlisterne.
Kort før jul 1952 tog Hank ferie fra the Hayride for at hvile ud i Montgomery. Den 30. december tog han afsted til to større jobs i Charleston, West Virginia og Canton, Ohio men døde undervejs. Hank Williams blev erklæret død 1. januar 1953 i Oak Hill, West Virginia.
 

Skrevet af: Peter Ulstrup Hansen

Kilde: Encyclopedia of Country Music  (Colin Escott) 

Plader man bør høre: 40 Greatest Hist (Polydor, 1983), 2 CD's; Rare Demoes - First to Last (CMF Records, 1990); The Original Singles Collection...Plus (Polydor, 1991), 3 CD's; The Health & Happiness Shows (Mercury, 1993), 2 CD's; Alone  and Forsaken (Mercury, 1995).
> Tilbage til Old Time Udgivet: 25-01-2006
 
Nyhedsbrev
Fede Annoncer
Det skal fejres
George Morgan
28-06-1924
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Copyright 2017 Country World
Login | Registrering | Kontakt | Sitemap | Powered by CMS2K | Countrymusik | Country | English
Linedance | Square dance | Country Hall of Fame | Country Life | Country kalender | Nyheder | Country World
Country World - Gunløgsgade 21, 4.tv. - 2300 København S