Mandolin Mandolinen var i en lang periode fast instrument i de fleste stringbands og har i høj grad været med til at forme bluegrass med Bill Monroe som frontfigur og mandolinspiller i Bill Monroe and His Blue Grass Boys.   Foto fra: Guitarsam.com

Fra Napoli til Nashville

Oprindelig et klassisk Europæisk instrument, en videreudvikling af renaissancens lut. Mandolinen blev i USA også i starten brugt i semiklassisk sammenhæng og også i høj grad i italienske ballader.

Da Luthier Orville Gibson i 1898 introducerede den fladbundede mandolin blev instrumentet for alvor udbredt, forstærket af Lloyd Loar som yderligere forfinede designet, kulminerende med Gibsons F serie fra 1923. Bill Monroe var en af hovedkræfterne bag udbredelsen af mandolinen da han fra 1939 og frem brugte Gibsons F5 model med sit band Blue Grass Boys.

Tidliger var mandolinen et ofte brugt instument af omrejsende troubaurer (minstrels) og Bill Monroe spillede også mandolin i Monroe Brothers ligesom mandolin/guitar grupper (ofte brødre) var blevet udbredt i 1930'erne, f.eks. Blue Sky Boys.

Ud over Bill Monroe kan fra 1940'erne nævnes Paul Buskirk, Ernest Ferguson, Tiny More, Jethro Burns og Red Rector, alle med deres egen stil. Fra 50'erne var det dog Monroes stil som var dominerende, på samme måde som det kendes med Earle Scruggs banjospil. Scruggs banjo og Monroes mandolin var i høj grad med til at forme stilarten bluegrass.

Skrevet af: Peter Ulstrup Hansen